top of page

Kommanditselskab. (K/S)

Et kommanditselskab består af mindst to deltagere, hvoraf mindst én skal hæfte personligt, og ubegrænset for al selskabets gæld.

Et kommanditselskab er ligesom et aktieselskab et selvstændigt rets enhed, men ikke et selvstændigt skatte enhed.

 

Stiftelse.

I lovgivningen stilles der ikke særlige krav til stiftelsen af et kommanditselskab. Kommanditselskabet stiftes derfor ligesom interessentskabet ved en aftale mellem deltagerne.

Et kommanditselskab, i hvilket ingen fysisk person er komplementar, skal i henhold til Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

Ejerforhold/ hæftelse.

Der findes 2 forskellige typer ejere i et kommanditselskab.

Komplementaren, skal hæfte personligt og ubegrænset for al selskabets gæld.

Der gælder det mindstekrav, at komplementaren skal have reelle økonomiske og indflydelsesmæssige rettigheder i kommanditselskabet og således ikke må deltage i selskabet rent proforma.

Kommanditisterne, hæfter kun begrænset, nemlig med det indskudsbeløb, som de hver især har tegnet sig for.

Kommanditisternes begrænsede hæftelse forhindrer dog ikke, at der i tegningsaftalen med dem, kun kræves at de kun skal indbetale en vis brøkdel, af den andel de har tegnet sig for, og at de da på anfordring kan afkræves restbeløbet, hvis selskabets økonomi tilsiger det.

 

Startkapital.

Der er ikke krav om et kapitalindskud fra deltagernes side.

Spørgsmålet om eventuelt indskud aftales dog, normalt i forbindelse med stiftelsen af kommanditselskabet.

 

Ledelse.

Der gælder ingen særlige lovkrav vedrørende selskabets ledelse,

Det er komplementaren der udgør ledelsen, hvis intet andet er bestemt i vedtægterne.

 

Bogføring og årsregnskab.

Et kommanditselskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven.

Told- og Skattemyndighederne stiller krav om udarbejdelse af et særligt skatteregnskab, evt. suppleret med yderligere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen.

Er kommanditselskabet registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal der udarbejdes et årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Regnskabet skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det offentliggøres.

 

Skat.

Da et kommanditselskab er et personligt ejet selskab, beskattes der efter person skatte reglerne.

Eventuelt driftsunderskud, afskrivninger på kommanditselskabets aktiver, renteudgifter mv. kan således fratrækkes forholdsmæssigt på den enkelte deltagers skatteregnskab

For kommanditisternes vedkommende dog højst med det beløb, som den enkelte hæfter for

Dog er der indført begrænsninger i fradragsretten, hvis der er flere end ti deltagere.

Regnskab og bogføring
Kontor tilbehør
Lån penge
Forsikringer

© C.Hansent transport Iværksætter guide.

Tager forbehold for trykfejl og lov ændringer.

Der er ikke en jurist, revisor eller advokat tilknyttet denne iværksætter guide. men er skrevet ud fra min egen viden og erfaring. Så kan ikke drages til ansvar for fejloplysninger, da denne guide ikke er ment som rådgivning, men blot en oplysning. Man er meget til at dobbelt tjekke informationerne, og hvis der er fejl i denne guide, er man meget velkommen til at skrive en mail, så jeg kan rette guiden.

bottom of page