top of page

Forretningsplan.

Hvad er en forretningsplan?

En forretningsplan er en plan, der beskriver din virksomhed.

Forretningsplanen er virksomhedens plan for, hvordan der skal tjenes penge.

Det er vigtigt at få beskrevet virksomhedens udformning, forretningsgrundlag, marked og indtjeningsmuligheder.

 

Hvorfor lave en forretningsplan?

Forretningsplanen er et godt værktøj, til dig som har valgt at bliver iværksætter. Den for dig nemlig til at tænke over ting, som du ellers ikke havde tænkt over da du valgte at starte som selvstændig.

 

Mange banker kræver en forretningsplan, hvis du skal låne penge til din virksomhed.

Men bankerne ikke kræver en "roman" af en forretningsplan.

Enhver bankmand vil være glad hvis han skal læse så lidt som muligt.

Så hvis du kan sammenfatte din forretningsplan til et par A4-side + bilag, så skal du gøre det.

Bankmanden eller investor vil ikke vurdere en forretningsplan på omfanget, men på kvaliteten.

 

Ud fra en præcis forretningsplan, med tilhørende budgetter for opstart og likviditet kan banken let afgøre, hvor stor risiko, der er ved at låne penge ud til din virksomhed.

Derfor er det også afgørende, at forretningsplanen er realistisk og tydeligt beskriver, hvordan din virksomheds indtjening og udgifter hænger sammen.

Det vil også være en fordel hvis du har nogle faktiske tal fra leverandører, forsikringer, osv. Og gerne med en reference dertil.

 

Man skal ikke lave en forretningsplan for bankens/ investors skyld.

Man skal lave den for sin egen skyld.

 

 

 

 

 

 

 

Det gode ved en forretningsplan er, at den tvinger dig til at lave en analyse af din idé.

Og det er først når du tvinger dig selv til at formulere analysen på skrift, at du bliver opmærksom på, hvad du mangler og konflikter og problemer, der skal løses.

 

Første gang du får brug for din forretningsplan er, når du selv skal skabe overblik over, hvordan din virksomhed skal sammensættes og bygges op.

En god forretningsplan kan danne grundlaget for en udførlig handlingsplan for opstarten af din virksomhed.

 

Når du senere skal markedsføre din virksomheds ydelse eller produkt, vil forretningsplanen også kunne hjælpe dig med at definere målgruppen ud fra din beskrivelse af markedet.

 

Hvordan laver man en forretningsplan?

Der er stor forskel på hvordan man laver en forretningsplan.

Jo flere emner du kommer omkring i din forretningsplan, jo nemmere har din virksomhed for at klare sig, hvis der opstår kriser i virksomheden.

 

Jeg har lavet en guide, som beskriver de punkter som en god forretningsplan bør indeholde.

Læs guiden her

 

En god forretningsplan kan sikre din virksomheds overlevelse.

Regnskab og bogføring
Kontor tilbehør
Lån penge
Forsikringer
bottom of page