top of page

Hvad skal du bruge/beslutte ved registreringen?

  • Virksomhedsform

Du have besluttet i hvilken form du vil drive virksomheden i, og ejer af virksomheden.

 

  • Branche

Du skal oplyse den branche, som din virksomhed hovedsageligt tilhører.

Det gør du ved at slå op på www.branchekode.dk og finde den beskrivelse

og branchekode, der passer bedst til din virksomhed.

Hvis din virksomhed hører til flere brancher, kan du oplyse op til tre bi-brancher.

 

  • Har du købt virksomheden

Hvis du har købt en anden virksomhed helt eller delvis, driftsmidler eller lokaler, skal du oplyse CVR-nr. på denne virksomhed. Desuden skal du oplyse navnet på ejeren af denne virksomhed.

 

  • Moms

Sælger du momspligtige ydelser eller varer, skal du registreres for moms, hvis

omsætningen (uden moms) bliver over 50.000 kr. i en 12 måneders

periode. Selvom du forventer en omsætning under 50.000 kr. i en 12 måneders

periode, kan du vælge at blive registreret for moms. Det øjeblik, hvor det er

åbenlyst, at omsætningen vil overstige 50.000 kr. i en 12 måneders periode, skal du lade dig registrere.

Import/Eksport fra lande uden for EU

Hvis du importere/eksportere vare til/fra lande uden for EU, skal du registers for import/eksport.

 

  • Lønsumsafgift

Du skal som hovedregel registreres og betale lønsumsafgift, hvis du

sælger ydelser, der er fritaget fra moms.

Det øjeblik, hvor det er åbenlyst, at afgiftsgrundlaget vil overstige 80.000 kr. i en 12 måneders periode, skal du lade dig registrere.

 

  • Ansatte

Har eller får du ansatte, skal det registreres, og du skal indbetale A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) hver måned.

Hvis du udelukkende udbetaler B-indkomst til personer, skal du krydse af for

B-indkomst.

Hvis du ikke udbetaler løn eller B-indkomst hver måned, skal du afkrydse feltet

“Sporadisk afregning af løn”.

 

  • Delregistrering

Hvis din virksomhed består af flere afdelinger, filialer eller forretninger, vil de blive registreret som én virksomhed, medmindre du selv beder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at få dem registreret hver for sig. Det kan f.eks. være relevant, hvis du fører særskilt regnskab for hver af dem.

 

  • Fællesregistrering

Flere uafhængige virksomheder, som udelukkende driver momspligtig virksomhed i Danmark, kan efter ansøgning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på visse betingelser blive registeret under et.

En fællesregistrering indebærer, at virksomhederne afregner til SKAT på ét fælles nummer. Efter fællesregistrering vil virksomhederne hæfte solidarisk for betaling af moms mv.

Regnskab og bogføring
Kontor tilbehør
Lån penge
Forsikringer
bottom of page